AEG lancerer nu dampmaskine, renseri og vaskeri i ét – en opfindelse, der tager sig kærligt af dine ’must have styles’ og får ’thumbs up’ af en erfaren stylist. Få stylisten Karina Wærum Dars fem bedste tips til pleje af dit lækre tøj.
Kender du til lykken ved at spendere mindre formuer på lækkert designertøj i de bedste materialer og kvaliteter og de helt rigtige snit? Så kender du sikkert også til nedturen, når din yndlingskjole eller ”jeg redder din dag”-cardigan krymper, fnuldrer eller bliver ødelagt i sømmen, når de har været en tur i vaskemaskinen? Eller måske når de aldrig op af vasketøjskurven, simpelthen fordi de er for besværlige at vaske?
Ifølge stylist Karina Wærum Dar er det et paradoks, at vi aldrig taler om pleje af fine og sarte materialer, når vi gerne bruger tusindvis af kroner på at købe lækkert tøj:
”Når du køber designertøj, hvor der er kælet for snit og materialer, så stiller det høje krav til, hvordan du behandler det. Ellers risikerer du meget vel, at det dyreste tøj bliver det, der hurtigst går ud af facon eller bliver decideret ødelagt”, siger stylisten, der dagligt oplever kunder, der ikke ved det mest basale om pleje af ægte tekstiler som uld og silke, som meget af det tøj, hun sælger fra sin butik Porte á Gauche på Christianshavn, indeholder.
Derfor gør Karina Wærum Dar en dyd ud af at rådgive sine kunder om, hvordan de skal tage vare på det tøj, de køber hos hende, ligesom hun også sælger specialudviklede sæber til specifikke tekstiler.
Ifølge Karina Wærum Dar er der fem enkle, men vigtige råd, man bør rette sig efter, for at sikre sig at ens tøj forbliver delikat, både i stof og pasform.
Fem gode tips til tøjpleje:
- Vask kun tøjet når det er absolut nødvendig, da det slider meget på tekstilerne. Brug dampprogrammer i stedet
- Begræns strygning, da den hårde stygejernssål er barsk for tøjets fibre. I langt de fleste tilfælde kan et dampprogram glatte dit tøj tilstrækkeligt
- Vask dit tøj i maskine frem for i hånden. De gode, nye vaskemaskiner har programmer der overflødiggør håndvask – og du kan langt bedre kontrollere temperaturen i en maskine end i hånden.
- Brug den korrekte sæbe, der indeholder ingredienser, de respektive tekstiler har brug for
- Hæng dit tøj direkte på brede, bløde bøjler så det bevarer facon og ikke slides af klemmer. Husk at uld skal ligge ned og tørre.
Bonustip: Tilføj æteriske olier i stedet for skyldemiddel og få dermed din yndlingsduft i tøjet uden at bruge de skrappe og parfumeholdige vaskemidler. Jeg plejer at gå ned til min lokale helsekost og købe olier alt efter humør – som jeg så tilfører et par dråber af i vaskeskuffen. Fx tilfører jeg ofte citrusduft til mit tøj og en duft af lavendel, når jeg vasker sengetøj – det giver en dejlig beroligende effekt.
NB: Vær dog opmærksom på, at du ikke er allergisk overfor de naturlige dufte – så prøv dig frem.
Få tøjet til at se ud som på catwalken – igen og igen!
AEG lancerer netop nu en helt ny serie af ’State of the Art’ vaske- og dampmaskiner, som kombinerer vaskeri, damp og renseri. Udviklingen af maskinen har været drevet af et ønske om at lette hverdagen ved at minimere turene til renseriet, reducere vasketøjsbunkerne og de høje stakke af strygetøj – uden at gå på kompromis med friskhed og look.
Vandbesparelser, skånsom behandling af tøjet ved at erstatte en hel del vask med damp, ingen giftige kemikalier i tøjet fra renserierne, er alle bonus’er, der er værd at bemærke.
”Vi har udviklet en række maskiner, der minimerer behovet for renseribesøg, vask og strygning – og det er ret banebrydende. De nye maskiner kan opfriske tøjet på tyve minutter. Når det tages ud af maskinen, skal det blot hænge i 10 minutter – fx mens man spiser morgenmad – hvorefter det er klar til brug. Vi tror, at en masse travle familier og businessfolk vil få glæde af den nye serie og se den som en markant hjælp i hverdagen,” siger Ole Jensen, der er produktchef hos AEG.
AEG’ s nye vaske-dampmaskiner er i handlen nu og har vejledende priser mellem 8.995 og 10.995 kr. Læs mere om maskinerne